Lykke bryllup

Anmeldelser

Louise & Peter - 23.09.2023

Vi havde den kæmpe fornøjelse af at få Cecilie’s helt uundværlige hjælp med planlægningen af vores bryllup. Cecilie bidrog med et stort overblik, en kreativitet og en sikker plan for ‘to-do’.

De materialer, vi fik udarbejdet med Cecilie’s hjælp, var super flotte og klikkede præcis ind i vores ønsker. At Cecilie var tilstede under hele dagen, sikrede tillige en perfekt afvikling og hvor vi ikke skulle bruge kræfter på praktik og detaljer.

ALT spillede takket være Cecilie. Vil til hver en tid anbefale alle, at de under sig selv den hjælp både før og under dagen

– Louise & Peter

Jannie & Steffen - 05.08.2023

Vi fandt helt tilfældigt frem til Cecilie, og hvor er vi lykkelige for den tilfældighed. Vi havde længe søgt efter hjælp til vores bryllup, men forgæves enten fordi de ikke kunne indfri vores ønsker eller var for dyre.

Vi har selv planlagt hele vores bryllup da det var et noget specielt tema, men have kæmpe meget brug for hjælp på selve dagen til at pynte op samt være torvholder mellem personalet, så vi 100% blot kunne nyde dagen.

Jeg havde faktisk planer om at komme op på dagen efter frisøren og hjælpe og kigge, fordi jeg ikke kan lade være og er selv MEGET detaljeorienteret og har svært ved at give tilliden til mine ideer videre. Men jeg valgte ikke at tage derop og stolede på Cecilie og fik slappet af og fået styr på nerver, og jeg fortrød ikke på noget tidspunkt.Jeg havde den største tillid til Cecilie, og alt spillede da vi kom derop. Jeg kunne nyde hele dagen og vide at der var fuldstændigt styr på det bag kulisserne, og det kan vi takke Cecilie for. Vi kunne ikke have nydt dagen som vi gjorde uden hendes hjælp, så kæmpe KÆMPE anbefaling fra os

– Jannie & Steffen

Sabina & Nicolai - 03.06.2023

Vi har følt os ekstra trygge i alle bryllupsforberedelserne og på selve dagen, eftersom vi havde Cecilie tilknyttet som bryllupsplanlægger til vores bryllup 3. juni 2023.

Alt rådgivning foregik over telefonen og Teams møder, da vi sad på Sjælland og Cecilie i Jylland. Cecilie var vores sparringspartner ift at sikre os, at vi var kommet hele vejen rundt i alle bryllupsforberedelserne men særligt ift selve programmet for dagen, så vi kunne holde en tight tidsplan, som Cecilie tydeligt og overskueligt skitserede op med alle vigtige detaljer. 

Vi er meget tilfredse og anbefaler på det varmeste at få Cecilie tilknyttet festen, så man lettest bevarer overblikket – særligt af hensyn til slutspurten og lige op til brylluppet, så alle detaljer bedst nydes.

– Sabina & Nicolai